Jordvarme: pris, tilskud og om det betaler sig i 2026

Hvad er jordvarme, og hvordan virker det?

Kort fortalt i tre trin:

1. Slanger i haven eller en boring henter lunken varme fra jorden via en frostsikret væske (brine).
2. Varmepumpens kompressor hæver temperaturen til 35 til 55 °C.
3. Varmen sendes ud i gulvvarme eller radiatorer og laver varmt brugsvand.

Jordvarme er en væske-til-vand-varmepumpe, der henter lavtemperatur-varme fra jorden og opgraderer den til rumvarme og varmt brugsvand i dit centralvarmeanlæg. Princippet er det samme som i et omvendt køleskab: i jorden ligger der et lukket kredsløb af slanger fyldt med en frostsikret væske (brine). Væsken er nogle grader koldere end den omgivende jord, så den optager jordens varme, mens den cirkulerer rundt.

Inde i huset ledes den lune væske gennem varmepumpens fordamper. Her afgiver den sin energi til et kølemiddel, der fordamper allerede ved lav temperatur. En kompressor presser kølemiddel-dampen sammen, og tryk-stigningen får temperaturen til at stige markant, typisk til 35 til 55 °C, som er rigeligt til gulvvarme og radiatorer. Til sidst afgiver kølemidlet varmen til husets vandbårne anlæg via en kondensator, og kredsløbet starter forfra. Det eneste, du betaler for, er strømmen til kompressor og cirkulationspumper, selve jordvarmen er gratis.

Det afgørende er, at jorden i dybden, hvor boringer ligger, holder en stabil temperatur på cirka 8 °C året rundt, uanset om det er sommer eller hård frost. Vandrette slanger i ca. 1 meters dybde ligger varmere om efteråret og koldere sidst på vinteren, hvor brinen kan komme ned omkring 0 °C, men de er stadig langt mere stabile end udeluften. Derfor arbejder en jordvarmepumpe under jævne, gunstige forhold hele året, også i januar, hvor en luftvarmepumpe kæmper med kold udeluft. Det er hele grunden til, at jordvarme er den mest effektive varmepumpetype, du kan installere i en bolig.

Jordslanger (vandret) vs. boring (lodret)

Der findes to måder at hente varmen ud af jorden på, og valget afgøres næsten altid af, hvor meget grund du har, og hvad undergrunden består af.

Vandrette jordslanger graves ned i cirka 0,9 til 1,2 meters dybde og fordeles i sløjfer hen over haven. Det er den billigste løsning, fordi en minigraver klarer arbejdet på få dage. Til gengæld kræver det plads: tommelfingerreglen er et frit haveareal på 1,5 til 2,5 gange boligens opvarmede areal. Til et hus på 150 m² skal du altså regne med 225 til 375 m² have, som ikke må bebygges, beplantes med store træer eller asfalteres ovenpå.

Lodrette boringer bores typisk 80 til 160 meter ned i undergrunden, hvor en slange sænkes ned i hvert borehul. Boringer fylder næsten ingenting på overfladen og er løsningen, når haven er for lille, eller når du ikke vil grave hele plænen op. Til gengæld kræver det specialudstyr, tilladelse fra kommunen (det gør vandrette slanger også), og prisen er højere, typisk 30.000 til 60.000 kr. mere end vandrette slanger afhængig af antal og dybde af boringer.

Krav til grunden: areal og jordtype

Inden du beslutter dig, er der to ting at afklare på grunden: er der nok areal, og hvad er jordtypen?

Arealkravet gælder kun ved vandrette slanger og hænger sammen med, hvor meget energi jorden kan afgive pr. kvadratmeter. Slangerne må desuden ikke overdækkes med terrasse, carport eller store træer, fordi jorden skal kunne genoptage varme fra regn og sol hen over sommeren. Plænen og bede kan til gengæld bruges helt normalt, slangerne ligger så dybt, at de ikke generer almindelig havedyrkning.

Jordtypen har stor betydning for ydelsen. Fugtig, leret jord leder varme bedre og kræver færre meter slange end tør sandjord, der isolerer og afgiver mindre energi. Ligger der grundvand tæt på overfladen, er det en fordel, fordi vand transporterer varme effektivt. En installatør dimensionerer altid slangelængden eller antallet af boringer ud fra din konkrete jordbund og husets varmebehov, så to ens huse kan ende med forskellige anlæg, alt efter hvad de står på.

Jordvarmeboring: dybde, pris og tilladelse

En jordvarmeboring er et smalt hul, der bores lodret ned i undergrunden. Bolius angiver en dybde på 30 til 200 meter pr. boring, og et parcelhus har typisk én eller to boringer. I hver boring sænkes en slange med brine, og hullet fyldes op igen. På overfladen er der bagefter kun et dæksel og en rende ind til huset.

Pris: regn med 30.000 til 60.000 kr. mere end et anlæg med vandrette slanger, afhængigt af antal og dybde af boringer og af undergrunden. Vores typiske spænd for hele anlægget er 120.000 til 180.000 kr., men Bolius angiver 120.000 til 250.000 kr. inkl. moms og montering for et vandret anlæg, så store huse kan ligge over vores spænd. Et lodret anlæg er typisk en del dyrere. En pris pr. meter boring varierer så meget med geologien, at du kun får et retvisende tal i et konkret tilbud.

Tilladelse: både vandrette slanger og lodrette boringer kræver tilladelse fra kommunen, før arbejdet går i gang. Det er dig som husejer, der søger, men installatøren eller borefirmaet hjælper normalt med ansøgningen. Bolius oplyser, at sagsbehandlingen typisk tager mindst 4 uger, fra sagen er fuldt oplyst. Kommunen stiller krav om afstand til drikkevandsboringer (op til 300 meter afhængigt af anlægstype), til kloak og nedsivning og til skel. Lad derfor tilladelsen være på plads, før du planlægger installationsdatoen.

Hvornår er boring det rigtige? Når grunden er for lille til vandrette slanger (se arealkravet ovenfor), når haven er anlagt og du ikke vil grave den op, eller når jorden er tør sand, der giver lidt varme pr. meter slange. Har du god plads og fugtig lerjord, er vandrette slanger næsten altid billigst.

Hvad koster jordvarme, og hvad er prisen efter tilskud?

Et komplet jordvarmeanlæg koster typisk 120.000 til 180.000 kr. inkl. varmepumpe, installation og nedgravning af jordslanger. Vælger du en boring i stedet for vandrette slanger, ligger prisen ofte i den øvre ende eller derover. Efter tilskuddet på 27.000 kr. ender nettoprisen typisk på 93.000 til 153.000 kr. Du kan se det fulde billede på vores side om varmepumpe pris.

Tilskuddet på 27.000 kr. er det faste beløb fra Varmepumpepuljen i 2026 (21.600 kr., hvis du er momsregistreret), og det udbetales, når jordvarmen erstatter et oliefyr, gasfyr, en biokedel eller elvarme i en helårsbolig under 400 m². Huset skal ligge uden for eksisterende og planlagt fjernvarmeområde, varmepumpen skal være energimærket A++ eller A+++ ved 55 °C, og installationen skal udføres og faktureres af en virksomhed. Puljen genåbnede 2. juli 2026 med 200 mio. kr. og har frist 30. november 2026, eller før hvis puljen bliver tom. Bolius opgjorde ca. 75 mio. kr. tilbage 8. september. Ansøg altid inden du underskriver kontrakt, da tilskud ikke gives med tilbagevirkende kraft. Et underskrevet tilbud tæller som påbegyndt arbejde og udelukker tilskud. De fleste seriøse installatører hjælper med ansøgningen som en del af tilbuddet, læs mere på siden om varmepumpe tilskud.

COP og effektivitet: hvorfor jordvarme er mest effektiv

Effektiviteten på en varmepumpe måles i COP (Coefficient of Performance), forholdet mellem den varme, du får ud, og den strøm, du putter ind. En COP på 4 betyder, at 1 kWh strøm giver 4 kWh varme; de øvrige 3 kWh kommer gratis fra jorden.

Jordvarme har typisk en COP på 4 til 5 under gode forhold, og, vigtigere endnu, en høj og jævn årseffektivitet (SCOP), fordi jorden leverer stabile cirka 8 °C hele året. En luft-til-vand-varmepumpe har ofte en flot COP om foråret og efteråret, men effektiviteten falder, når udeluften nærmer sig frysepunktet og pumpen samtidig skal arbejde hårdest. Jordvarmen har ikke det dyk: den yder næsten lige så godt i januar som i april.

Det er denne stabilitet, der oversætter sig til lavere driftsudgift. Jo højere og jævnere COP, desto mindre strøm bruger anlægget for at holde huset varmt, og i et stort hus med højt varmeforbrug bliver forskellen i kroner mærkbar over et helt fyringsår. Vil du have det helt grundlæggende på plads, så læs sådan virker en varmepumpe.

Drift, vedligehold og levetid

Jordvarme er kendt for at være driftssikkert og næsten vedligeholdelsesfrit. Selve varmepumpen holder typisk 15 til 20 år, hvorefter den kan skiftes til en ny model uden at røre slangerne. Jordslangerne og boringer holder derimod 50 år eller mere, de ligger urørte i jorden og udsættes hverken for vejr, frost eller sollys. Det betyder, at den store anlægsinvestering i jordkredsen kun foretages én gang i husets levetid.

Den løbende vedligeholdelse er minimal: et serviceeftersyn med nogle års mellemrum, hvor en tekniker tjekker tryk på brine-kredsen, kontrollerer kølemiddel og renser filtre. Der er ingen udedel, der skal afrimes eller støjer i haven, som ved en luftvarmepumpe. Husk dog, at en lovpligtig eftersyn af kølemiddelfyldningen kan være påkrævet afhængig af anlæggets størrelse.

Hvor meget kan du spare på driften?

Skifter du fra et olie- eller gasfyr til jordvarme, kan du typisk spare 50 til 65 % på den årlige varmeregning. Besparelsen kommer fra den høje COP. Før 2026 havde boliger med varmepumpe en lavere elafgift på forbruget over 4.000 kWh, men i 2026 og 2027 er elafgiften kun 0,8 øre pr. kWh uden moms (1 øre med moms) for alt elforbrug, så den særlige fordel betyder ikke noget lige nu. For et jordvarmehus betyder afgiftsfaldet, at de første 4.000 kWh er blevet ca. 3.600 kr. billigere om året, ligesom for alle andre husstande. Fra 2028 vender den almindelige afgift tilbage. De stabile, lave driftsomkostninger er jordvarmens stærkeste kort: jo større huset og varmebehovet er, desto hurtigere arbejder besparelsen anlægget hjem.

Betaler jordvarmens merpris sig hjem i 2026?

Det afgørende spørgsmål er ikke, om jordvarme er billig i drift, men om den sparer nok i forhold til en luft til vand varmepumpe til at betale den højere anlægspris hjem. Her er vores regnestykke.

Jordvarme mod luft til vand

Energisparers beregning, oktober 2026 · Sådan regner vi

Forudsætninger: elpris i fyringssæsonen 2026 ca. 1,45 kr. pr. kWh inkl. moms i Vestdanmark (DK1, N1-nettarif), regnet på Energi Data Services spotpriser oktober 2025 til september 2026, elafgift 0,8 øre, Energinet 11,5 øre og et antaget elselskabstillæg på 5 øre. I Østdanmark (ca. 1,55 kr.) er alle beløb ca. 7 % højere. Luft til vand er her regnet med SCOP 3,8 for et nyt, godt anlæg, så sammenligningen med jordvarme er fair. I resten af guiden bruger vi SCOP 3,5, som giver ca. 7.500 kr. om året i standardhuset, og så er forskellen til jordvarme ca. 1.700 kr. om året. Merprisen for jordvarme er ca. 30.000 kr. eller mere i forhold til luft til vand fra ca. 90.000 kr., plus 30.000 til 60.000 kr. ved boring. Se dagens priser på elpriser.

Vores ærlige dom: i et standardhus sparer jordvarme ca. 1.100 kr. om året i forhold til luft til vand. Over 20 år er det ca. 21.500 kr., altså mindre end merprisen på 30.000 kr. eller mere. Først ved et stort varmebehov omkring 30.000 kWh tjener merprisen sig hjem på driften, og med en boring sker det næppe. Til sammenligning viser Bolius' tal for standardhuset (18.100 kWh) 8.725 kr. om året for jordvarme mod 9.386 kr. for luft til vand. Vælg derfor jordvarme for den stabile drift, den lange levetid på jordkredsen og fraværet af en udedel, ikke kun for at spare penge. Fra 2028 stiger elafgiften igen, og så vokser forskellen noget.

Jordvarme vs. luft til vand

Luft til vand er den mest udbredte varmepumpe i Danmark, fordi den er billigere at anlægge og hverken kræver gravearbejde eller en stor have. Jordvarme er dyrere og mere pladskrævende, men giver til gengæld en højere, mere stabil effektivitet og lavere driftsudgift. Begge løsninger udløser de 27.000 kr. i tilskud. Vil du sammenligne konkrete mærker til jordvarme, fx NIBE, så se vores guide til mærker til jordvarme og andre varmepumper. Er du i tvivl, om en varmepumpe overhovedet kan betale sig i dit hus, så læs kan en varmepumpe betale sig.

Hvornår giver jordvarme mening?

Jordvarme er sjældent det rigtige valg for alle, det er en investering, der lønner sig bedst under bestemte forhold. Det taler for jordvarme, hvis du:

• har en stor have til vandrette slanger eller mulighed for en boring,
• bor i et større hus med højt varmebehov, hvor den lave driftsudgift for alvor betaler sig,
• i forvejen har vandbåren varme (gulvvarme eller radiatorer), så du undgår dyre ombygninger,
• skifter fra et dyrt olie- eller gasfyr og dermed udløser tilskuddet,
• planlægger at blive boende mange år, så investeringen får tid til at tjene sig hjem.

Omvendt er luft til vand ofte den mere fornuftige løsning, hvis haven er lille, varmebehovet moderat, eller hvis du vil holde anlægsudgiften nede. Er du i tvivl, så start med vores boligtjek eller hent et par konkrete tilbud, en installatør kan dimensionere anlægget til netop din bolig og grund.

Ofte stillede spørgsmål

← Tilbage til varmepumpe-guiden