Elpriser i dag: elpris nu og time for time

Elprisen ændrer sig hver time, og din samlede regning består af meget mere end spotprisen. Her får du overblik over, hvad du reelt betaler for, hvornår strømmen er billigst, og hvordan du sænker din elregning. Værktøjet ovenfor viser dagens priser, mens guidens eksempler og gennemsnit er regnet på et helt års spotpriser fra Energi Data Service og 2026-satserne for afgift og tariffer.

Hvad består din elpris af?

Mange tror, at "elprisen" kun er strømmen. Indtil 2025 udgjorde den under halvdelen af det, du betalte, men i 2026 og 2027 er elafgiften næsten væk, så strømmen nu er knap to tredjedele af prisen. Din samlede pris pr. kWh består af fire dele:

Dit elselskab lægger desuden et lille tillæg og evt. abonnement oveni. Det er netop disse tillæg, der adskiller selskaberne, selve spotprisen er ens for alle.

Regneeksempel (typisk kWh-pris i 2026): Koster den rå strøm fx 76 øre/kWh (gennemsnittet i DK1 de seneste 12 måneder), ser din samlede pris ofte sådan ud: spotpris 76 øre + elafgift 0,8 øre + transport (nettarif og Energinet) ca. 35 til 45 øre + selskabets tillæg ca. 3 til 8 øre = ca. 1,15 til 1,30 kr. uden moms, altså ca. 1,45 til 1,60 kr./kWh inkl. moms. Pointen er, at spotprisen nu udgør ca. 60 til 65 % af det, du reelt betaler. Før 2026 var det kun ca. 40 %, fordi elafgiften dengang var ca. 72 øre. Afgift og transport kan du ikke forhandle, men dit forbrugsmønster og dit selskabsvalg kan du, og de betyder mere nu end før.

Hvad koster 1 kWh i 2026?

Her er vores eget regnestykke for en typisk husstand. Spotprisen er vægtet efter, hvornår en familie bruger strøm (mest om aftenen), og derfor lidt højere end årets simple gennemsnit på 75,6 øre i DK1 og 77,1 øre i DK2.

Forudsætninger: spotpriser fra Energi Data Service (oktober 2025 til september 2026), nettarif for C-kunder hos N1 (DK1) og Radius (DK2) med vinter- og sommersatser, en typisk dansk forbrugsprofil over døgnet og 5 øre i tillæg, fordi selskabernes tillæg ikke offentliggøres samlet. Abonnementer er ikke med. Din egen pris afhænger af netselskab, aftale og hvornår du bruger strømmen.

Spotprisen udgør altså 64 % af prisen uden moms i DK1 og 61 % i DK2. Med den gamle afgift var det ca. 40 %. Det er den vigtigste ændring i 2026: timevalget og din elaftale betyder mere end nogensinde, fordi den del af prisen, du selv kan påvirke, er blevet større. Prisen pr. kWh svinger også meget over døgnet. I DK1 kostede strømmen i snit ca. 2,18 kr. i spidslast kl. 17 til 21, men kun ca. 0,88 kr. i døgnets 6 billigste timer.

Hvad er en typisk årlig elregning, og hvad koster el om måneden?

Hvor meget du betaler, afhænger af forbruget, og det afhænger især af, om du har elvarme, elbil eller solceller. Til at danne dig et overblik (ved en samlet pris på ca. 1,54 kr./kWh, som er vores 2026-tal for DK1; i DK2 er det ca. 1,64 kr., altså ca. 6 % mere):

Månedsbeløbet er årsbeløbet delt med 12 og uden abonnementer til elselskab og netselskab. Varmepumpens strøm er regnet til 1,45 kr., fordi den mest bruges i fyringssæsonen. Om vinteren er regningen højere end om sommeren, især med varmepumpe.

Jo større dit elforbrug, jo mere betyder både din aftale og dit forbrugsmønster, og jo mere er der at spare ved at flytte forbrug til de billige timer og producere din egen strøm med solceller. Vil du forstå enheden bag regningen, så læs hvad en kWh er, og hvad den koster.

Hvad bestemmer elprisen?

Spotprisen sættes på elbørsen Nord Pool ud fra udbud og efterspørgsel time for time. De vigtigste faktorer er:

• Vind og sol: Når det blæser, og solen skinner, vælter billig grøn strøm ind på nettet, og prisen falder, nogle gange helt i bund.
• Forbruget: Prisen stiger, når mange bruger strøm samtidig (morgen og aften), og falder, når forbruget er lavt (nat).
• Gas- og kulpriser: Når vind/sol ikke dækker behovet, sættes prisen ofte af de dyrere gas- og kulkraftværker, derfor smitter høje gaspriser direkte af på elprisen.
• Import/eksport: Danmark er forbundet med Norge, Sverige, Tyskland og Holland. Kan vi importere billig vand- eller atomkraft, presses prisen ned; eksporterer vi meget, kan den stige.
• Vejr og årstid: Kulde øger forbruget, og lav vandstand i de norske/svenske magasiner løfter priserne i hele Norden.

Hvad er spotprisen? Spotpris og time-for-time

Spotprisen er prisen på selve strømmen på elbørsen (Nord Pool) for et prisområde, DK1 eller DK2. Den fastsættes dagen før for hver time (siden 1. oktober 2025 for hvert kvarter), og den indeholder hverken nettarif, afgifter, moms eller elselskabets tillæg. Vi henter den fra Energi Data Service (Energinet) og lægger resten oven i, så du ser den samlede pris.

Spotprisen fastsættes time for time efter udbud og efterspørgsel (siden 1. oktober 2025 faktisk pr. kvarter på elbørsen; vores tal er timegennemsnit). Har du en variabel (spot)aftale, afregnes du efter den faktiske timepris, så du kan spare ved at flytte forbrug til de billige timer. Har du en fast aftale, betaler du en aftalt pris uanset markedet, mod et tillæg for forudsigeligheden.

Findes der en prognose for elprisen de næste 7 dage?

Nej, ikke en officiel. Spotprisen fastsættes dagen før, og morgendagens priser offentliggøres først ca. kl. 13. Længere ude end i morgen findes prisen ikke endnu, og derfor viser vi kun i dag og i morgen og aldrig syv dage frem. Energinet offentliggør prognoser for vind og sol, men ikke for prisen. Andre kan udgive egne bud, men de er skøn og ikke priser.

Du kan i stedet bruge mønstrene: prisen er lavest midt på dagen og højest om aftenen (se hvornår strømmen er billigst og dyrest), den falder, når det blæser, og solen skinner, og den stiger i kolde og vindstille perioder. Se morgendagens priser, så snart de er der.

Hvornår er strømmen billigst?

I vores data for de seneste 12 måneder var spotprisen lavest midt på dagen, kl. 12 til 15, når solcellerne producerer meget, og højest om aftenen, kl. 19 til 22, hvor forbruget topper. Natten (kl. 0 til 6) lå tæt på gennemsnittet. Men nettariffen er lavest om natten, så om vinteren er natten ofte billigst, når du ser på den samlede pris. Et typisk døgn ser sådan ud:

Ved at flytte storforbrug, opvask, tørretumbler, elbil-opladning og varmepumpe, til de billige timer kan en familie spare betydeligt over et år. Bemærk dog, at nettariffen oven i spotprisen også har dyre "spidslast"-timer (kl. 17 til 21), og at den er lavest kl. 0 til 6. Om vinteren er natten derfor ofte den billigste tid samlet set, om sommeren er det midt på dagen. Det vigtigste er at undgå kl. 17 til 21.

Elprisen time for time: gennemsnit for et helt år

Tabellen viser, hvad strømmen i snit kostede i hver af døgnets 24 timer fra oktober 2025 til september 2026. De to første kolonner er den rå spotpris. De to sidste er den samlede pris med nettarif, Energinet, afgift, tillæg og moms for en kunde hos N1 i DK1, opdelt på vinter (oktober til marts) og sommer (april til september).

Forudsætninger: Energi Data Service DayAheadPrices (kvarterpriser lagt sammen til timer), N1's nettarif for C-kunder 2026 (lav kl. 0 til 6, høj kl. 6 til 17 og 21 til 24, spids kl. 17 til 21), Energinet 11,5 øre, elafgift 0,8 øre, antaget tillæg 5 øre og 25 % moms. I DK2 hos Radius lå den samlede pris i snit ca. 10 øre højere pr. kWh, og op til ca. 33 øre højere i vinterens spidslast.

• Billigst: kl. 13 med 41,9 øre i DK1 og 45,1 øre i DK2 i rå spotpris. Om sommeren kostede en kWh kl. 13 kun ca. 0,70 kr. i alt.
• Dyrest: kl. 19 med 111,3 øre i DK1 og 113,5 øre i DK2. Om vinteren kostede en kWh kl. 18 ca. 2,42 kr. i alt, over dobbelt så meget som om natten.
• Dagligt spænd: På en typisk dag (median) var der 86,5 øre mellem døgnets billigste og dyreste time i DK1 og 90,7 øre i DK2.
• De 3 billigste timer i træk startede oftest kl. 12 (106 dage i DK1, 105 i DK2) og kl. 13 (74 og 71 dage). Natten kl. 2 var kun billigst på 41 og 46 dage.

Har du en elbil eller en varmtvandsbeholder, er det altså oftest midt på dagen eller om natten, du skal lade og varme op, og aldrig kl. 17 til 21. Se også hvad det koster at oplade en elbil hjemme.

Hvornår er strømmen dyrest?

Om aftenen. I vores data for de seneste 12 måneder var spotprisen højest kl. 19 til 22: i snit 111,3 øre kl. 19 og 110,6 øre kl. 20 i DK1 (113,5 og 111,4 øre i DK2), mod 41,9 øre kl. 13. Oven i kommer nettariffens spidslast kl. 17 til 21. Samlet kostede en kWh i DK1 ca. 2,18 kr. kl. 17 til 21 mod ca. 0,88 kr. i døgnets seks billigste timer. Højest samlet i snit var kl. 18 om vinteren (2,42 kr.) og kl. 20 om sommeren (2,43 kr.), se tabellen ovenfor. Den dyreste enkelttime var 551,8 øre i spotpris, 14. september 2026 kl. 19.

Dagens dyreste time står øverst på siden under "Dyrest i dag", og morgendagens under "Elprisen i morgen", så snart priserne er kommet. Det vigtigste at huske: undgå vaskemaskine, tørretumbler og opladning kl. 17 til 21, og flyt dem til midt på dagen eller natten.

Elpriser hen over året

Elprisen følger tit årstiderne. Traditionelt er vinteren dyrest: forbruget er højt, solen er væk, og kulde i hele Norden presser priserne op. Forår og sommer har ofte været billigst, hvor sol og vind dækker en stor del af behovet, og på blæsende dage kan prisen falde markant. Men mønstret holder ikke altid. Sommeren 2025 var billig (juni i DK1: 43,9 øre), mens priserne i 2026 steg hen over sommeren til 105,3 øre i september, den dyreste måned i to år. Juni til september 2026 kostede i snit 89,4 øre i DK1 mod 70,8 øre i december til februar. Det er værd at huske, når du planlægger større elforbrug eller vurderer, om en fastprisaftale er en god idé.

Elpriser måned for måned: de seneste 24 måneder

Tabellen tæller alt under nul, også de mindste dyk, så tallene er højere end de negative timer (under minus 0,05 øre) i afsnittet om negative elpriser. Kilde: Energi Data Service, Elspotprices (timer til 30. september 2025) og DayAheadPrices (kvarterer fra 1. oktober 2025), hentet 7. oktober 2026. Gennemsnittet er den rå spotpris; for en typisk husstand lægger nettarif, Energinet, afgift, tillæg og moms ca. 0,75 til 0,85 kr. oveni pr. kWh.

Gennemsnittet for de seneste 12 måneder (oktober 2025 til september 2026) var 75,6 øre i DK1 og 77,1 øre i DK2. Året før var det 61,3 øre i DK1, så spotprisen er steget ca. 23 %. Når din regning alligevel er faldet, skyldes det elafgiften, der faldt med ca. 90 øre pr. kWh med moms fra 1. januar 2026. Se hele måneden dag for dag i Elprisen i september 2026: månedsrapport.

Negative elpriser, kan det passe?

Ja. På timer med kraftig vind og sol og lavt forbrug kan spotprisen blive negativ, så får du i princippet penge for at bruge strøm i den time. Du slipper dog ikke for afgift, transport og moms, så din samlede pris bliver i praksis aldrig negativ. Men det viser, hvor meget der er at hente ved at flytte forbrug til de rigtige timer med en time-for-time-aftale.

I 2026 var den samlede pris aldrig under nul i en eneste negativ time (151 i DK1 og 78 i DK2), regnet med nettarif, afgift, tillæg og moms. I snit var den 0,33 kr. pr. kWh i DK1 og 0,40 kr. i DK2.

Tallene gælder de seneste 12 hele måneder, oktober 2025 til september 2026. Negativ betyder her mindst 0,05 øre under nul, så små afrundingsdyk på fx minus 0,01 øre er ikke med. Tæller man dem med, bliver tallet 230 timer i DK1 (2,6 %) og 109 i DK2 (1,2 %).

• Dage: negative timer på 31 forskellige dage i DK1 og 19 i DK2. Den længste række var 9 timer i træk i begge områder.
• Laveste timepris: minus 23,4 øre i DK1 den 25. april 2026 kl. 13 og minus 10,5 øre i DK2 den 24. maj kl. 14.
• Højeste timepris: 551,8 øre den 14. september 2026 kl. 19.
• Seneste 24 måneder: flest negative timer (alle timer under nul) i foråret og sommeren 2025, med op til 16,1 % af timerne i juni 2025 i DK1.

Antal timer med spotpris under minus 0,05 øre pr. kWh. Der var ingen sådanne timer i november, december, januar, februar og august (i august lå enkelte timer lige under nul uden at nå under minus 0,05 øre). Tabellen måned for måned ovenfor tæller i stedet alle timer under nul, også de allermindste dyk, og viser derfor flere negative timer: fx juli 2026 i DK1 49 timer under nul, men 32 under minus 0,05 øre her.

Hvornår på dagen og ugen er prisen negativ?

Oftest midt på dagen: 135 af de 177 negative timer i DK1 (76 %) og 67 af 90 i DK2 (74 %) lå kl. 10 til 16, hvor solen giver mest. Omkring syv ud af ti lå i en weekend, hvor forbruget er lavt. Det passer godt til en elbil, der står hjemme i weekenden, og dårligt til en bil, der står på arbejdet.

Hvad betyder det for elbilen?

Her er der penge at spare, hvis bilen står hjemme. I de 151 negative timer i DK1 i 2026 kostede en kWh i snit 0,33 kr. med alt medregnet (billigste time: 0,09 kr.), mod ca. 1,54 kr. i et typisk gennemsnit. En opladning på 40 kWh (den størrelse, billigste-timer-boksen regner med) koster dermed ca. 13 kr. i stedet for ca. 62 kr. Du får ikke penge for at lade, for den samlede pris er stadig over nul. De negative timer er sjældne (2,0 % af timerne i DK1), så de er en bonus og ikke en plan. Se hvad det koster at oplade en elbil og ladebokse med timestyring.

Hvad betyder det for varmepumpen?

Mindre end for elbilen, fordi en varmepumpe ikke kan bruge meget ekstra strøm. Kan anlægget eller en smart-styring følge timeprisen (se smart-styring), kan du varme varmtvandsbeholderen eller huset lidt ekstra op i de billigste timer. 10 kWh strøm koster ca. 3 kr. i en negativ time i DK1 mod ca. 15 kr. i et typisk gennemsnit. Gevinsten er kroner pr. gang, ikke hundreder. Se varmepumpe.

Skal man slukke solcellerne, når prisen er negativ?

Som regel nej. Den strøm, du selv bruger, sparer dig den samlede pris i den time. I 2026 var den over nul i alle de negative timer (0,09 til 0,64 kr. pr. kWh i DK1, i snit 0,33 kr.), så det betaler sig stadig at bruge solstrøm selv, bare mindre end i en normal time (solcellestrøm sparer i årets snit ca. 1,13 kr. pr. kWh i DK1 i vores regnemodel). Det er kun den strøm, du sender ud på nettet, der kan blive en udgift, og kun hvis din aftale for solgt strøm følger spotprisen uden bund på nul. Har du en fast pris eller en bund på nul, mærker du ikke de negative timer. Tjek din aftale.

Hvor meget kan det koste? Solstrøm i DK1 fik en gennemsnitlig spotpris på 55,0 øre (vægtet efter produktionen), mod 75,6 øre som gennemsnit over alle timer, fordi solen producerer mest, når prisen er lav. Af al solstrøm i DK1 faldt 3,3 % (118,8 af 3.574 GWh) i negative timer, i DK2 3,3 % (42,8 af 1.284 GWh). Tæller man Energinets skøn over solstrøm brugt på stedet med, er det 3,8 % i DK1 og 3,3 % i DK2. Solstrømmen i de timer fik en gennemsnitlig spotpris på minus 4,9 øre i DK1 (vægtet efter produktionen, mod minus 4,2 øre uvægtet), fordi de dybeste priser rammer, når solen producerer mest.

Et anlæg på 6 kWp (5.700 kWh om året) producerer ca. 188 kWh i negative timer. Sender du 65 % af den ud (årets gennemsnit for egetforbrug er 35 %) til 80 % (midt på dagen i weekender, hvor du bruger mindre selv), er det ca. 122 til 150 kWh, og til minus 4,9 øre koster det ca. 6 til 7 kr. om året. Det er Energisparers overslag med landsgennemsnit og en aftale, der følger spotprisen uden bund. Trækker din aftale desuden et gebyr fra solgt strøm, bliver prisen for udsendt strøm negativ i flere timer end dem under nul, og så bliver tallet højere. Dit eget tal afhænger af anlæggets retning og din aftale.

Derfor er manuel slukning sjældent umagen værd. Kan din inverter selv begrænse eller stoppe eksporten efter timeprisen, er det den lette løsning. Det bedste trick er at flytte forbruget ind i de timer: vaskemaskine, opvaskemaskine og elbil midt på dagen. Se solceller og solceller med batteri.

Kilde: Energi Data Service (Energinet), DayAheadPrices og Elspotprices (spotpris) og ProductionConsumptionSettlement (solproduktion pr. time), hentet 9. oktober 2026, perioden oktober 2025 til september 2026. Solstrøm er den DataHub-målte produktion fra solceller under 10 kW, 10 til 40 kW og over 40 kW. De seneste måneders tal kan blive rettet bagud. Samlet pris er regnet med 2026-satserne, se sådan regner vi.

DK1 vs. DK2, to prisområder

Danmark er delt i DK1 (vest for Storebælt) og DK2 (øst, inkl. København). Spotprisen kan afvige mellem områderne på grund af forskelle i produktion og udlandsforbindelser. DK1 er tæt koblet til Tyskland og den store jyske vindproduktion, mens DK2 hænger sammen med Sverige. Forskellen er ofte lille, men kan i perioder være markant, så tjek altid prisen for dit eget område, når du sammenligner aftaler eller planlægger forbrug.

I vores data var DK2 dyrest i 7 af de seneste 12 måneder, og i snit kostede strømmen 77,1 øre i DK2 mod 75,6 øre i DK1. Den største forskel var i februar 2026, hvor DK2 kostede 84,7 øre og DK1 71,8 øre. Nettarifferne er også ofte højere i øst, så en typisk husstand i DK2 betaler ca. 1,64 kr. pr. kWh mod 1,54 kr. i DK1.

Elafgiften i 2026: 1 øre pr. kWh for alle

Elafgiften var tidligere en stor del af din pris. Fra 1. januar 2026 til 31. december 2027 er den sat ned til EU's minimum: 0,8 øre pr. kWh uden moms, ca. 1 øre med moms. Uden nedsættelsen ville satsen være ca. 72,7 øre i 2026-priser. Fra 2028 vender den almindelige sats tilbage; den præcise kronesats er ikke offentliggjort endnu. Skatteministeriet regner med, at en husstand med 4.000 kWh sparer ca. 3.600 kr. om året. Se hvad elafgiften betyder for lejlighed, hus, elbil og varmepumpe.

Har du elvarme, fx en varmepumpe, og et årligt forbrug over 4.000 kWh, kan du få reduceret elafgift på forbruget derover. Det sker automatisk via dit netselskab, når din bolig er registreret som elopvarmet i BBR. Satsen findes stadig, men i 2026 og 2027 er den også 0,8 øre, altså den samme som for alle andre, så den giver ingen ekstra rabat i de to år. Elvarmeboliger betalte allerede ca. 1 øre med moms på forbruget over 4.000 kWh i 2025, så afgiftsfaldet sparer dem kun på de første 4.000 kWh, ca. 3.600 kr. om året, ligesom andre husstande. En varmepumpe er stadig billig i drift, men det skyldes, at den bruger ca. 3,5 gange mindre strøm end elradiatorer, ikke afgiften.

Det samme gælder refusion af elafgift for elbilopladning: den går til ladeoperatøren og er højst 0,4 øre pr. kWh i 2026 og 2027, så den er næsten intet værd nu. Den store besparelse ligger i at lade i de billige timer.

Elpris ved elvarme i 2026: hvad koster det?

Med elvarme betaler du den samme pris pr. kWh som alle andre i 2026. Fordi varmen mest bruges i fyringssæsonen, hvor nettariffen er højest, har vi vægtet prisen efter, hvornår et hus bruger varme. Det giver ca. 1,45 kr. pr. kWh i DK1 og 1,55 kr. i DK2. Her er, hvad det betyder for et standardhus på 130 m2 med et varmebehov på 18.100 kWh om året:

Forudsætninger: 18.100 kWh varmebehov (Bolius' standardhus), varmepumpe med en årsvirkningsgrad (SCOP) på 3,5, strømmen fordelt efter fyringssæsonen, nettarif hos N1 og Radius, 5 øre i tillæg og 25 % moms. Abonnementer, service og afskrivning er ikke med. Til sammenligning regner Bolius (9. september 2026, gennemsnitspriser fra Forsyningstilsynet) med 30.974 kr. for elradiatorer og 9.386 kr. for luft til vand.

Skifter du fra elvarme til en luft til vand-varmepumpe eller jordvarme, kan du få 27.000 kr. i tilskud fra Varmepumpepuljen, hvis huset er en helårsbolig uden for fjernvarmeområde og under 400 m2. Puljen har frist 30. november 2026, eller før hvis puljen bliver tom. Du må ikke skrive under på et tilbud, før du har fået tilsagn, for et underskrevet tilbud tæller som påbegyndt arbejde. Puljen kræver en varmepumpe, der leverer vandbåren varme og varmt brugsvand; har huset kun elradiatorer, skal der også radiatorer eller gulvvarme til, så få det med i tilbuddet. Luft til luft giver ikke tilskud, men er billigere at sætte op. Læs mere om luft til vand-varmepumper, tilskuddet til varmepumpe og om en varmepumpe kan betale sig i dit hus.

Transport og tariffer, derfor varierer den del

Transportbetalingen (nettariffen) går til dit lokale netselskab, fx Radius, N1, Cerius eller TREFOR, for at fragte strømmen hjem til dig. Den afhænger af, hvor du bor, så to husstande med samme elaftale kan have forskellig samlet pris. Vigtigt: de fleste netselskaber bruger tidszoner, hvor tariffen er højest i "spidslast" (kl. 17 til 21, højest om vinteren) og lavest om natten. Det forstærker gevinsten ved at flytte forbrug væk fra kl. 17 til 21: du sparer både på spotprisen og på transporten samtidig.

Alle de store netselskaber bruger de samme tidsrum: lavlast kl. 0 til 6, højlast kl. 6 til 17 og kl. 21 til 24, og spidslast kl. 17 til 21. Vinterpriserne gælder oktober til marts, sommerpriserne april til september. Her er 2026-satserne for almindelige husstande (C-kunder):

Øre pr. kWh uden moms, fra DataHubs prisliste (Energi Data Service), hentet 7. oktober 2026. Oveni kommer Energinets tarif på 11,5 øre i alle timer. TREFOR El-net Øst har egne satser, der stiger 1. december 2026.

Et eksempel fra vores egen beregning: hos Radius koster tariffer og afgift i vinterens spidslast 107,86 øre uden moms (ca. 1,35 kr. med moms), før du har betalt for selve strømmen. I lavlast om natten er det kun 22,92 øre (ca. 0,29 kr. med moms). Forskellen er ca. 1,06 kr. pr. kWh alene på tarifferne.

Smart-styring: lad teknikken flytte forbruget

Du behøver ikke sidde og holde øje med kurven selv. Moderne ladebokse, varmepumper og smart-relæer kan kobles til spotprisen og automatisk køre, når strømmen er billigst. En elbil-lader kan fx indstilles til at lade i de tre billigste timer, som i vores data oftest lå kl. 12 til 15 eller om natten, og en varmtvandsbeholder kan varme op uden for spidslast. For husstande med stort, fleksibelt forbrug er det her, de store besparelser ligger, automatikken fanger de billige timer, du selv ville misse.

Elpriserne 2022 → 2026: hvad er der sket?

Energikrisen i 2022 sendte elpriserne i historisk højde, drevet af eksploderende gaspriser. Siden faldt priserne igen, men de seneste 12 måneder er spotprisen steget til 75,6 øre i snit i DK1 mod 61,3 øre året før, og september 2026 var den dyreste måned i to år. Samtidig er elafgiften næsten væk, så den samlede pris pr. kWh er lavere end i 2025. Priserne svinger fortsat mere fra time til time end før, netop fordi en stadig større del af strømmen kommer fra vind og sol, der varierer med vejret. Den udvikling fortsætter: jo mere grøn strøm, jo billigere bliver de gode timer, og jo mere betaler det sig at have en fleksibel, variabel aftale og kunne flytte forbrug.

Sådan sænker du din elregning

• Flyt forbruget til de billige timer (kræver en variabel aftale + gerne smart-styring).
• Sammenlign elselskaber på tillæg og abonnement, se skift elselskab.
• Producér selv med solceller, så du køber mindre dyr strøm.
• Sænk forbruget med en effektiv varmepumpe frem for elradiatorer.
• Lad elbilen i de billigste timer med en ladeboks. Refusionen af elafgift går til ladeoperatøren og er højst 0,4 øre pr. kWh uden moms (ca. 0,5 øre med moms) i 2026, så timevalget betyder langt mere.

Regneeksempel: En familie med et forbrug på 4.500 kWh/år, der flytter bare 1.500 kWh (elbil, vask, opvask) fra dyre aften­timer til billigere timer, kan i 2026 typisk spare ca. 1,10 til 1,30 kr./kWh på den flyttede strøm, altså i omegnen af 1.600 til 2.000 kr. om året alene ved at lade maskinerne køre på de rigtige tidspunkter. Med solceller og varmepumpe oveni vokser besparelsen markant.

Forudsætninger: samlet pris kl. 19 ca. 2,31 kr., kl. 13 ca. 0,99 kr. og kl. 3 ca. 1,22 kr. pr. kWh i årsgennemsnit (spot, N1-tarif, Energinet, afgift 0,8 øre, 5 øre tillæg, moms). Om vinteren er natten billigst, om sommeren midt på dagen. Spotkolonnen er kun forskellen i rå spotpris plus moms.

For en elbil med 2.700 kWh om året er forskellen endnu tydeligere: Lader du kl. 17 til 21, koster det ca. 5.900 kr. om året i DK1 (6.400 kr. i DK2). Lader du kl. 0 til 6, er det ca. 3.400 kr., og i døgnets 6 billigste timer kun ca. 2.400 kr. (2.500 kr. i DK2).

Sådan tjekker du din egen timepris

Vil du følge prisen time for time, kan du se den dagen i forvejen, spotpriserne for næste døgn offentliggøres hver eftermiddag omkring kl. 13. Mange elselskaber og apps viser kurven for dit prisområde (DK1/DK2), så du kan planlægge, hvornår vaskemaskinen og elbilen skal køre. Har du en variabel aftale, er det præcis denne kurve, du afregnes efter. Sammenlign altid på den samlede pris (spot + tillæg + abonnement), ikke kun spotprisen.

Fast eller variabel elpris?

For de fleste er en variabel spotaftale billigst over tid, særligt hvis du kan flytte forbrug. En fast pris giver tryghed mod prisudsving, men du betaler typisk et tillæg for det og misser de billige timer.

Vælg ud fra, hvor meget udsving din økonomi kan tåle, og om du aktivt vil styre dit forbrug. Uanset hvad betaler det sig at sammenligne selskabernes tillæg, de er den eneste del af prisen, du reelt kan forhandle. Se elselskaber sammenlignet pr. måned for konkrete priser på tillæg og abonnement.

Kom godt i gang: 4 trin til en lavere elregning

1. Find din samlede pris pr. kWh på din seneste regning (ikke kun spotprisen), så ved du, hvad du sammenligner med.
2. Sammenlign selskabernes tillæg og abonnement og skift, hvis du betaler for meget, det er gratis og tager få minutter (se hvordan).
3. Vælg en variabel aftale, hvis du kan flytte forbrug, og sæt elbil, vaskemaskine og opvask til at køre om natten eller midt på dagen, aldrig kl. 17 til 21.
4. Sænk selve forbruget på sigt med varmepumpe frem for elvarme og solceller, så du køber mindre dyr strøm.

De første to trin koster ingenting og kan gøres i dag, de sidste to er de store, langsigtede besparelser. Er du i tvivl om, hvad der bedst kan betale sig i din bolig, så tag boligtjekket.

Ofte stillede spørgsmål om elpriser

Vil du vise elprisen på din egen side? Brug vores gratis elpris-widget.