Hvordan virker solceller?

Af Energisparer-redaktionen · Opdateret 9. oktober 2026 · Sådan regner vi

Solceller lyder teknisk, men princippet er enkelt. Her forklarer vi trin for trin, hvordan dine paneler bliver til strøm i kontakten, og hvad det betyder for din elregning.

Hvad er solceller? Solceller er paneler, der laver sollys om til strøm. Strømmen bruges først i dit eget hus, og det du ikke bruger, sælges til elnettet eller gemmes i et batteri. Et solcelleanlæg består af tre dele: panelerne på taget, en inverter, der gør strømmen brugbar, og eventuelt et batteri. Solceller laver strøm, ikke varme. Det er solfangere, der varmer vand.

Fra sollys til strøm

Et solcellepanel består af mange små celler af silicium. Når sollys rammer cellerne, frigøres elektroner, og der opstår en jævnstrøm (DC). Det sker, så længe der er dagslys, også i overskyet vejr, bare med lavere ydelse.

Sådan er en solcelle opbygget

En solcelle er en tynd skive silicium med to lag, der er behandlet forskelligt. Det ene lag har et overskud af elektroner, det andet et underskud. Hvor lagene mødes, opstår et elektrisk felt. Når lyset slår en elektron løs, skubber feltet den i én retning, og tynde metalstriber på cellens overflade samler den op. Sådan løber der strøm, så længe lyset rammer.

Et panel består af mange celler forbundet i serie, lagt under hærdet glas og sat i en aluminiumsramme. Panelerne forbindes igen til hinanden på taget og sender strømmen ned til inverteren.

Inverteren laver strømmen brugbar

Dit hus og elnettet bruger vekselstrøm (AC), ikke jævnstrøm. Derfor sender panelerne strømmen gennem en inverter, der omdanner DC til AC. Inverteren er anlæggets "hjerne" og styrer også, hvornår strømmen bruges, sendes på nettet eller gemmes i et batteri.

Inverteren er den del, der slides først. Panelerne holder 25 til 30 år, mens inverteren typisk skal skiftes efter 10 til 15 år. Vil du kunne sætte et batteri på senere, så vælg en hybrid-inverter fra start.

Egetforbrug, net og batteri

Når solen skinner, dækker anlægget først dit eget forbrug. Producerer du mere, end du bruger, sendes overskuddet ud på nettet (til en lav pris, i snit ca. 52 øre pr. kWh det seneste år), eller gemmes i et batteri til om aftenen. Det er derfor, det bedst kan betale sig at bruge sin egen strøm frem for at sælge den.

Overskuddet afregnes time for time til spotprisen minus elselskabets gebyr, og der er ingen moms, fordi et privat anlæg ikke kan momsregistreres. En kWh, du bruger selv, sparer derimod spotpris, nettarif, Energinets tarif på 11,5 øre og elafgift, plus moms. I 2026 er elafgiften kun 0,8 øre pr. kWh, så egen strøm er ca. 0,90 kr. mindre værd end med fuld afgift.

Energisparers beregning, oktober 2026: hvad er solstrømmen værd?

Forudsætninger: spotpriser fra Energi Data Service vægtet efter en typisk solproduktion. Egen strøm er regnet med N1's nettarif, Energinet 11,5 øre, elafgift 0,8 øre, et antaget elselskabstillæg på 5 øre og moms. Salg er spotpris minus ca. 2 øre i gebyr, uden moms. Sådan regner vi.

Tabellen forklarer, hvorfor solceller er sværere at tjene penge på end for få år siden: solen skinner, når strømmen er billigst. Når mange anlæg producerer på samme tid, falder spotprisen, og i april 2026 var 7,2 % af alle timer i DK1 endda negative. Derfor er egetforbrug, styring og batteri vigtigere end antallet af paneler.

Hvordan virker et batteri til solceller?

Batteriet lader op midt på dagen, når panelerne laver mere, end huset bruger, og aflader om aftenen, når du laver mad, vasker eller lader bilen. Inverteren styrer det automatisk: først dækkes husets forbrug, så lades batteriet, og først når det er fuldt, sælges resten.

Gevinsten er forskellen mellem det, du ellers ville have fået for strømmen, og det, du ellers skulle have betalt om aftenen. På spotprisen alene var forskellen fra kl. 13 (41,9 øre) til kl. 19 (111,3 øre) ca. 87 øre pr. kWh med moms i DK1. Hertil kommer nettariffen, som er højest kl. 17 til 21. Om vinteren er der sjældent overskud, så batteriet gør mest gavn fra forår til efterår. Se om det betaler sig i guiden til solceller med batteri.

Hvor meget producerer et anlæg?

I Danmark producerer 1 kWp ca. 950 til 1.050 kWh om året. Et typisk 6 kW-anlæg laver altså omkring 5.700 kWh, nok til at dække en stor del af en families forbrug. Syd-vendte tage giver mest; øst/vest lidt mindre.

EU's beregner PVGIS giver for 6 kW ved Aarhus ca. 5.900 kWh mod syd og ca. 4.600 kWh mod øst eller vest. Til gengæld rammer øst- og vestpaneler flere morgen- og aftentimer, hvor strømmen er dyrere.

Holder de hele året?

Ja, solceller producerer året rundt, men mest fra forår til efterår. Om vinteren er ydelsen lavere pga. kortere dage og lavere solhøjde, men anlægget står ikke stille. Se månedstallene i solceller om vinteren.

Solceller og varmepumpe sammen

Mange spørger, hvordan solceller og varmepumpe fungerer sammen. Kort sagt: de hjælper hinanden mindre, end man skulle tro. Ca. tre fjerdedele af solproduktionen falder fra april til september, mens en varmepumpe bruger det meste af sin strøm fra oktober til marts, og mest om morgenen og aftenen.

En luft til vand-varmepumpe i et standardhus med et varmebehov på 18.100 kWh bruger ca. 5.200 kWh strøm om året. Om sommeren kan solcellerne dække det varme brugsvand og noget af forbruget i overgangsmånederne. Om vinteren skal næsten al strøm til pumpen købes. Har du en varmepumpe med styring, kan du lade den køre lidt hårdere midt på dagen, når solen og de billige timer falder sammen.

Overvejer du begge dele, så start med varmepumpen, hvis du i dag har olie- eller gasfyr. Den sparer mest, og puljen giver 27.000 kr. til luft til vand og jordvarme med frist 30. november 2026, eller før hvis puljen bliver tom. Se tilskud til varmepumpe, og læs om en varmepumpe kan betale sig eller vores guide til varmepumper.

Ofte stillede spørgsmål

Læs også

• Solceller for begyndere
• Kan solceller betale sig i 2026?
• Er solceller en god investering?
• Hvad koster solceller?
• Sådan vælger du panel og inverter
• Hvordan en varmepumpe virker

Kilder

• PVGIS, EU's Joint Research Centre (produktion)
• Energi Data Service: spotpriser og tariffer
• Skatteministeriet: satser i elafgiftsloven
• Skattestyrelsen: moms og private solceller
• Energistyrelsen: varmepumpepuljen genåbner

← Tilbage til bloggen